lynggaardweb.dk

Den rigtige Lynggaard!

Den gård, som vor slægt har navnet fra, er en helt fjerde gård, nemlig Lynggaard i landsbyen Øster Hvidbjerg i Hvidbjerg Sogn på det sydlige Mors.

Gården kan naturligvis følges tilbage til de gamle matrikler fra 1664 og 1688, men gårdnavnet nævnes ikke i disse matrikler, blot i kirkebogen fra 1704. – Og det er først fra 1706/09, at Oves forfædre blev fæstere af gården.

Efter Svenskekrigene 1657-59 og Enevældens indførelse 1660 måtte Frederik III udskrive skat­ter, og disse blev pålignet bønderne efter deres gårdes størrelse og brugsværdi.

I den ældste matrikel 1664, Frederik III’s matrikel eller landgilde matriklen blev gårdenes årlige afgifter til godsejeren, den såkaldte landgilde omregnet til hartkorn efter en fast omregningstabel. Hartkorn betyder hårdt korn, rug og byg – modsat havre. Og en gård, hvoraf der svaredes 5 tdr. rug eller byg blev sat til 5 tdr. hartkorn.

I 1664 skulle der af den gård, der senere i kirkebogen blev kaldt Lynggaard i Øster Hvidbjerg, svares en landgilde på 12 tønder byg, 1 [lis]pund 6 mark smør (godt 8 kg.), 1 svin, 2 snese ål og 6 tønder havre, alt omregnet til 13½ tønder 2 album hartkorn. Gården nævnes da som tilhørende Kongelig Majestæt under Dueholm Kloster (altså krongods siden Reformationen), og fæsteren var Niels Mikkelsen.

Landgilde matriklen viste sig snart uretfærdig, og 1683-88 udarbejdedes en ny matrikel, Christian V’s matrikel eller landmålings matriklen, idet landmålere opmålte de enkelte agre/marker, hvis bonitet (dyrkningsmæssige værdi, muldlagets tykkelse og beskaffenhed) blev vurderet. Gårdens gamle landgilde bestemte hartkorn på 13 tdr. 4 skæpper 2 album blev efter landmålerens bedømmelse og arealets størrelse nyansat til 8 tønder 3 skæpper 3 fjerdingkar hartkorn. Fæsteren var stadig Niels Mikkelsen, og han nævnes fortsat som fæster under Dueholm.

Gården, der fra 1688 havde nr. 1, den senere Lynggaard, var byens næststørste gård kun overgået af nr. 2, hvis hartkorn 1688 ændredes fra 14½ til 10½ td. Sidstnævnte gård fik omkr. år 1700 navnet Bovbjerg efter fæsteren, Jens Mikkelsen, født ca. 1657, død 1738, der tidligere have boet i den oprindelige gård Bovbjerg, der omkring år 1700 helt forsvandt, idet jorden blev lagt til hovedgårds markerne ved herregården Ørndrup i nabosognet Karby. – Den samme familie forblev i Bovbjerg i flere generationer, og 1810 blev en datter fra Bovbjerg kone i Lynggaard.

Af matriklen 1688 findes der for det gamle Thisted Amts vedkommende to ajourførte udgaver, henholdsvis fra omkr. 1710 og en snes år senere (nærmere kan årstallene ikke stadfæstes). Som fæstere af Lynggaard anføres i den første ”Niels Mikkelsen [nævnt 1688], nu Christen Jegind”, mens den yngste udgave nævner ”Christen Christensen og Peder Pedersen” som fæstere i fællesskab. Nedenfor nævnes det, at Christen havde ¾ af gården, så Peder må blot have haft ¼.

For god ordens skyld skal nævnes, at hartkorn naturligvis ikke kan omregnes til et fast areal. På de bedste jorder kunne man komme ned på 6-8 tdr. land pr. td. hartkorn, men på de dårligste måtte der mere end 40 tdr. land til 1 td. hartkorn!

Gårdnavnet Lynggaard dukker op

Som nævnt ses gårdens navn ikke nævnt i de gamle matrikler, og i kirkebogen, der ellers begynder 1659, nævnes det heller ikke før lige efter år 1700; men det har sikkert også været anvendt tidligere, blot ikke kildebelagt.

Sidst på året 1704 fik ”Christen Bertelsen og hustru Maren Nielsdatter i Lynggaard” en søn Niels, der dog døde 1705, 40 uger gl. Og samme år døde parrets ældre søn, Mads, 3 år gl. Men han ses ikke født i sognet, så familien må være tilflyttere og kommet ind på gården mellem 1702 og -04, uvist hvorfra, idet parrets vielse ikke synes indført i nogen af de bevarede kirkebøger på Mors.

Den næste fæster i gården var slægtens ældst kendte stamfar her, Christen Christensen Jegind/Je­gindboe, og ved hans børns fødsel og dåb, f.eks. 1709 og -12, siges familien udtrykkeligt at bo i Lynggaard.

1. generation: Stamfaderen i Lynggaard

Ved eller efter giftermålet 1706 bosatte Christen Christensen sig som fæster af Lynggaard i Øster Hvidbjerg senest 1709. Under betegnelsen ”Christen Jegindboe” blev han gift første gang 1706 i Hvidbjerg Kirke, trolovet 7. november og viet 19. december, med Anne Poulsdatter af Glomstrup; så hun må have tjent på denne lille herregård i sognet. – Da Christen ved giftermålet blev kaldt Jegindboe og i den ovennævnte ældste matrikelafskrift fra omkr. 1710 Jegind, må han være kommet fra denne ø lidt syd for Mors og med stærk godsmæssig tilknytning til herregården Lund i Øster Assels Sogn på Morsøs sydspids.

Christen Christensen døde 1741 i Øster Hvidbjerg, begravet 25. marts, 72 år gl. Han var således født ca. 1669, og han er vel identisk med den Christen, der blev født 1672 i Nørby på Jegindø som søn af Christen Madsen og hustru Anne Jensdatter; i al fald blev den ældste datter i Lynggaard døbt Anne 1709.

Anne Poulsdatter døde 1726 i Øster Hvidbjerg, begravet 4. september, 49 år gl. Hun var altså født ca. 1677 og var tydeligt nok søster til Mette Poulsdatter, der bar Annes samtlige fire levendefødte børn til dåben, samt til Søren Poulsen, der stod fadder til de to. Forældrene var afgjort nok Poul Rasmussen i Lille Nørgaard i Vester Hvidbjerg, født ca. 1652, død 1710, der flyttede til sognet senest 1690 med sin kone, Anne Poulsdatters formentlige mor Maren Sørensdatter, født ca. 1655, død 1691. Af et andet efterfølgende ægteskab med Johanne Jensdatter havde Poul sønnen Niels Poulsen, født 1696, der efter sit giftermål 1722 med Anne Poulsdatter overtog fødegården Lille Nørgaard.

Men Ove stammer ikke fra Christens første kone, Anne Poulsdatter. Efter hendes død blev ”Christen Christensen Lynggaard” nemlig gift anden gang 1727 i Hvidbjerg Kirke, trolovet 28. februar og viet 15. april, med Sidsel Pedersdatter af Ejstrup, en stor bonde- eller proprietærgård i sognet. Sidsel døde 1742 i Øster Hvidbjerg, begr. 22. april, 45 år gl. – altså født ca. 1697.

Sidsel Pedersdatters fortid på Ejstrup resulterede i, at hendes tre ældste børn blev båret til dåben af medlemmer af familierne Klerque og Bugge fra proprietærgården. Blandt fadderne til hendes 6 levendefødte børn nævnes tre gange en Gravers Pedersen og to gange en Poul Pedersen, som kunne være hendes brødre, i al fald førstnævnte.

Sidsel Pedersdatter, født ca. 1697, er desværre ikke fundet født i Karby eller Hvidbjerg sognekirkebøger, hvis hun da ikke fejlagtigt er indskrevet 1696 som Bodil i Hvidbjergs kirkebog

For der kan ikke være tvivl om, at hun var datter af den Peder Christensen Smed, der blev gift 1679 i Karby Kirke med Margrethe Graversdatter, og som fik børnene Karen 1680, Gravers 1682 og Anne 1684 i Torp i Karby Sogn samt Christen 1693 og Bodil 1696 i Vester Hvidbjerg i Hvidbjerg Sogn.

Matriklerne fortæller, at Peder Christensen sammen med en Peder Nielsen var fæster af gården nr. 11 i Torp, landsbyens tredjestørste, hvis hartkorn 1688 blev ændret fra 12 tdr. 7 skpr. 2 fjkr. til 7 tdr. 1 skp. 3 fjkr., for i denne gård hed enefæsteren 1664 netop Gravers Poulsen; hans nævnte hartkorn blev 1664 udregnet efter en landgilde på 12 tdr. byg, 1½ svin, 15 snese ål og 9 tdr. havre.

Peder Christensen Smed, der vel var identisk med den Peder Christensen i Vester Hvidbjerg, der døde 1730, 82 år gl., altså født ca. 1648, var efter fadderlisterne ved hans børns dåb bror til Mogens Christensen Smed i Vester Hvidbjerg, født ca. 1639, død 1716; han var 1688 fæster af en lille ejendom på Hvidbjerggaards tilliggende, hvis hartkorn da blev ansat til 4 skpr. 1 alb.

Børn

Christen Christensen Jegind(boe), kaldet Lynggaard fik i sine to ægteskaber 13 børn, 5 i første og 8 i andet:

1        Anne C., født 1709.

2        Christen C. L., født 1712, død 1789, overtog fødegården Lynggaard, se nedenfor.

3        Søren C., født 1715. Gift senest 1740 med Maren Mikkelsdatter, der nævnte år fødte ham datteren Anne i Hvidbjerg.

4        Dødfødt barn 1717.

5        Apoline/Apollone C., født 1720, død 1727.

6        Anne C., født 1728.

7        Peder C., født 1729, vel død senest 1734.

8        Niels C. L., født 1730, se 2. generation.

9        Dødfødt barn 1731.

10    Margrethe C., født 1732.

11    Peder C., født 1734.

12    Dødfødt barn 1736

13    Christen C., født 1737.

Børneflokkens navne synes at følge den gængse opkaldelsesskik. Anne og Christen blev opkaldt efter faderens forældre. Søren synes opkaldt efter mormoderens far og Apollone ligeledes efter en slægtning på mødrene side, idet mosteren Mette og hendes mand, Niels Sørensen i Østergaard i Vester Hvidbjerg, i 1710 ligeledes lod en datter døbe med dette navn. – Datteren Anne (6) af andet ægteskab blev naturligvis opkaldt efter faderens afdøde kone, og Peder og Margrethe blev opkaldt efter moderens forældre.

I den yngste ajourførte udgave af matriklen 1688 fra omkring 1730 var gården gl. nr. 1 på 8 tdr. 3 skpr. 3 fjkr. hartkorn fæstet af Christen Christensen og Peder Pedersen i fællesskab, og nedennævnte fæstebrev afslører, at Christen havde ¾ af gården, Lyngggard, så Peder må have haft ¼ eller 2 tdr. 3 fjkr. 2¼ alb.

I 1700-tallets ejedes denne og mange andre gårde på Mors af familien Klingenberg, der tid efter anden ejede følgende herregårde på øen: Højris, Lund, Blidstrup og Glomstrup.

Efter Christen Christensen Lynggaards død 1741 overtog hans ældste søn af samme navn gården, og i fæsteprotokollen for Lund (Blidstrup-Glomstrup) ses følgende sprogligt lidt særprægede, men tidstypiske dokument indført:

Dokument

Dokument

Den foregående tekst lyder:

TT [d.v.s. godsets ejer] Steder og Hermed Bortfæster Til Christen Christensen fra øster Hvidberg ¾ Part af en gaard samme steds, Lynggaard kaldet, Hartkorn 6 tdr. 2 skp. 3 fjk. ¾ alb., Som Hans fader Christen Christensen Sidst beboede og fradøde. Hvilken ¾ part gaard Hand paa Efterfølgende Conditioner Nyder udi fæste.

1. Gifver Jeg hannem til hielp til besættning en best [= en hest], en koe og en Unge Nøed.
2. Lader Jeg Huusene Reparere og til en anden Sommer Gifver hannem tømmer og tag til en gulv til Laden.
3. Nyder frihed for Kongl. Skatter til Maij 1742

Hvorimod bem.te Christen Christensen forretter ½ Plovs arbeide til Glomstrup Og Svarer for Landgilde aarlig byg 1 td. Hvilken ¾ part gaard bem.te Christen Christensen Maae have, Nyde, bruge og udj fæste beholde, saa Lenge Hand foruden kongl. Allernaadigste Paabudne skatter Retter og forretter som meldt er, Holder Gaardsens Huuse, besættning og EyenDom i forsvarlig stand, er mig og udj min fraværelse min fuldmægtig hørig og lydig, og i øfrigt holder sig Loven og Kongl. Maij.ts allernaadigste udgaaende forordninger i alle Maader Efterættlig.

Høyriis d. 28. Jullj 1741.