Lynggaard, det rigtige..
Af Lynggaards senere historie
Christen Christensen Lynggaard (den yngre), der som nævnt overtog fødegården Lynggaard 1741, blev født 1712 i gården og døde 1789 samme sted. – Han blev gift 1741 i Hvidbjerg Kirke med Kirsten Christensdatter, født ca. 1711 af ukendt herkomst, død 1800 i Øster Hvidbjerg.
Dette ægtepar fik blot et eneste barn, datteren Anne Christensdatter (Lynggaard), der blev født 1743 og døde 1810 samme sted. Hun blev gift 1779 med Niels Jensen Møller, kaldet Lynggaard, født 1738 i (Rakkeby) Sønder Mølle i Hvidbjerg Sogn, død 1804 i Lynggaard i Øster Hvidbjerg. Han var søn af Jens Christensen (Møller) og hustru Sidsel Nielsdatter.
Børn
Anne Christensen (Lynggaard) og Niels Jensen (Lynggaard) fik 4 levedygtige børn:
1 Sidsel Nielsdatter (Lynggaard), født 1780, levede ved faderens død 1804.
2 Kirsten Nielsdatter (Lynggaard), født 1781, levede 1804.
3 Christen Nielsen Lynggaard, født 1782/83, se nedenfor.
4 Jens Nielsen Lynggaard, født 1789, død 1851. Han kom til Aalborg, hvor han ved sit første giftermålet 1821 i Budolfi Kirke med Mette Kirstine Jacobsen (død senest 1836) var kusk, men senere samme år værtshusholder i Budolfi Sogn, hvor sønnen Niels Christian Jensen Lynggaard da blev født. Jens Nielsen Lynggaard blev senere husmand i Øster Hvidbjerg og døde som almisselem. Han blev gift anden gang 1836 i Hvidbjerg med Ane Johanne Andersdatter, født ca. 1805. – Sønnen Niels Chr. J. Lynggaard, 1821-1905, nævnes ved folketællingen 1834 som plejesøn hos farbroderen Christen i Lynggaard i Øster Hvidbjerg og deltog i krigen 1848. Ved giftermålet 1855 i Blidstrup Kirke med Johanne Jørgensdatter tjente han på Katrinelund i Øster Assels, men blev derpå husmand i Sindbjerg i Redsted Sogn. Hans søn, Niels Nielsen Lynggaard, 1858-1937, blev murermester i Balling i Salling og far til en yngre Niels Nielsen Lynggaard, født 1890, ligeledes murermester i Balling, hvis søn er den kendte glaskunstner Finn Lynggaard, født 1930 i Balling.
Christen Nielsen Lynggaard
Han nævnes ovenfor født ved årsskiftet og overtog 1809 fæstet af slægtsgården, hvor han døde 1854. Han blev gift første gang 1809/10 i Hvidbjerg Kirke med Kirsten Jensdatter Bovbjerg, født 1784 i Bovbjerg i Øster Hvidbjerg, død 1814 i barselsseng i Lynggaard. Hun var datter af Jens Mikkelsen Bovbjerg og hustru Else Christensdatter, der var gift anden gang med Peder Christian Andersen Riis i Bovbjerg.
Christen Nielsen Lynggaard blev gift anden gang 1814 i Hvidbjerg Kirke med Else Poulsdatter, født 1790 i Mellem Jølby i Solbjerg Sogn, død 1859 i Lynggaard. Hun var datter af Poul Christensen (Væver) og hustru Margrethe Jepsdatter.
Børn
Christen Nielsen Lynggaard fik i sine to ægteskaber 9 børn, 2 i første og 7 i andet:
1 Ane Johanne C. L., født 1811, død 1861 i Tinghøjaard i Tøving i Galtrup Sogn. Gift 1837 i Øster Assels med Jens Sørensen Odgaard, 1809-1877, ejede gårde i Øster Assels, Ørding og Tøving samt 1871-77 konens slægtsgård, Lynggaard i Øster Hvidbjerg, se nedenfor.
2 Else C.L., født 1813.
3 Kirsten C.L., født 1815, konfirm. 1830.
4 Margrethe C.L., født 1816, død senest 1821.
5 Niels Christian C.L., født 1817, se nedenfor.
6 Margrethe C.L., født 1821, konfirm. 1836.
7 Kirsten Marie C.L., født 1824, konfirm. 1839, nævnt hjemme i Lynggaard som ugift skrædderske og syerske ved folketællingerne 1850, -55 og -60.
8 Helvig C.L., født 1826, konfirm. 1841.
Lynggaard 1809
Siden 1788/89 blev der ved fæsteskifte altid optaget en syns- og taksationsforretning. Blandt herregården Glomstrups fæstebreve findes det fæstebrev, som godsejeren Anders Gjedde udstedte 13. september 1809 til ovennævnte ”Christen Nielsen Lynggaard, fød i øster Hvidberg, [på] den Gaard i øster Hvidberg Bye, Lynggaard kaldet, udi Hvidberg Sogn paa Glomstrup Gods, som hans Moder Niels Lynggaards Enke Anne Christensdater sidst har havt til Fæste, og som hun med Lauværge Christen Nørgaard i Wester Hvidberg sidste Tingdag den 11te i d. M. inden Morsøe Herreders har frasagt sig, som staaer for Hartkorn Agger og Eng 6 td. 1 Skp. 1 fr. ¾ alb.” Gårdens hartkorn var blevet ændret fra det tidligere 6 tdr. 2 skpr. 3 fjkr. ¾ alb., vel ved landsbyens udskiftning fra dyrkningsfællesskabet 1790-91.
Vedhæftet dette fæstebrev ligger den lovpligtige syns- og taksationsforretning dateret 9. september 1809, hvor gården bygninger blev beskrevet således:
1.
Stue eller Vaaningshuuset bestaaende af 10 Fag, indrettet til 2 stuer, forstue, Spisekammer, Kiøkken og Brøggers, beliggende norden i Gaarden med Enderne i øster og væster, 27¼ Alen lang, opført af Fyr og Grantømmer, klinede vegge og Straaetække, til dette Huus er Udskud eller Kuppe i øster Ende, bygget af samme Slags Materialier, ligesom og udskud for heele nordre Side og 4 Fag paa Sønder Side og halv Gulv til væster Ende, som er nedlagt med Fiæl fra Remmen til Jorden samt loft over 7 Fag.
Dokument
2.
Laden, hvori er Hæstestald med Loft over 4 Fag, Fæehuus, Faarestie og Vognhuus, beliggende sønden i Gaarden med Enderne i Øster og væster, bygt af [fyr] og Grantømmer med klinede vegge og straaetække, bestaaende af 14 Fag 55¼ Alen lang, Porte for Laden til indkiørsel fra begge Sider, Hengekub ved begge Ender og Udskud ved begge Sider.
Ejendommen
Parallelgård fra Limfjordsegnene. Efter Rasmus Mejborgs Gamle danske Hjem, 1888.
Beskrivelsen viser, at Lynggaard i 1809 repræsenterede den typiske middelstore bondegård i egnene omkring Limfjordens vestlige del, Thy, Mors, Thyholm, Jegindø og Venø. Her opstod den firlængede gård først noget ind i første halvdel af 1800-tallet. Indtil da dominerede parallelgården i disse egne, de to længer naturligvis med enderne i øst og vest som værn mod vestenvinden, der før læhegnenes tid var en endnu større plage end senere.
Ved begge bygninger nævnes naturligvis udskud, for i disse egne benyttede man altid den såkaldte højremskonstruktion, hvor de bærende elementer stod lidt inde i huset skærmet mod vejr og vind. Højremmen lå på de bærende stolper eller ben, og derfra fortsatte spærene ud til den meget lavtliggende udskudsrem over ydermurene. I stuehuset var der naturligvis ikke udskud foran stuevinduerne og dørene, men ellers oftest hele vejen rundt om huset. Ved husenes ender, gavlene, blev udskud – i al fald på Mors – betegnet som her ”kupper”, ”hengekub” eller hængekue – udtalt hængku med langt u. I stuehuset bemærkes, at der kun var loft over de 7 fag af husets i alt 10 fag, så over bryggers og køkken med åbent ildsted var der blot frit spillerum for røgen, der efterhånden sivede ud gennem lyren i tagrygningen; først i begyndelsen af 1800-tallet blev skorsten af soltørrede sten og pibe af brændte sten almindeligt.
Udhuset var altså en kombineret lade, fæhus (til kreaturer) og stald (til heste) samt fåresti og vognhus. Og i laden var der blot en tværlo. Kørelo på langs i huset vandt naturligvis først frem, da husdyrene anbragtes i den firelængede gårds øst- og vestlænge, og længen overfor stuehuset udelukkende blev brugt til lade og tærskelo.
Matrikel
Lynggaard i Øster Hvidbjerg ses som parallelgården matr.nr. 12a mellem ordene ”Øster” og ”Hvidberg”. Udsnit af formindsket eller minoreret matrikelkort over sognet fra omkring 1860. Udstykningerne siden matrikelkortet blev tegnet omkr. 1820 er påført, men bygningssituationen er matrikelkortets fra begyndelsen af 1800-tallet. Lynggaard blev senere flyttet mod nordvest.